Ved solhvervstid

Hør, hvor det synger og sover,
hør, hvor det gynger og skover
i solskinsdagens blege dis,
Luft fyldt af lyde
af intet som sees,
men er alle steder tilstede:
å, skønhed.
Se, du ikke seende,
se ind i intet som sees.
Hør, hvor luften synger
af sorgfuld længsel,
af lydløs gråd.
O, dagklare drøm, o, skønhed
op og ned i al evighed.